lørdag den 16. november 2013

Der skæres firkanter

Projekt babytæppe er sat i gang:-)




Hver firkant måler 12x12 cm og jeg forestiller mig tæppet skal måle 9x10 firkanter... Minus lidt sømrum og så tænker jeg det bliver helt perfekt i størrelsen :-)

Bagsiden bliver lilla fleece


Jeg har skåret 36 firkanter nu... Mangler 54... Men det går nu ret stærkt med min "pizzaskærer" :-)


Iih hvor jeg glæder mig til at give det videre!




søndag den 10. november 2013

Tysk skønhed

Smukke blomster er landet på adressen
:-)


Jeg har opdaget Etsy og Frau Svensson

torsdag den 31. oktober 2013

Another Day At The Office

Nu ved jeg godt at man ikke bliver lykkelig af at shoppe....

Men når sådan nogle skønheder dumper ind ad brevsprækken en grå og våd torsdag....Ja så stiger lykkefølelsen altså en smule!! (Læs: RET MEGET!!)



Og de er faktisk rigtig behagelige at gå i!!
Så nu har jeg endelig endelig et par smukke sko, der passer til mine mange fine vintagekjoler! 
Jeg er total forelsket:-) ...og det er ikke sidste gang jeg køber sko fra Poetic Licence!

Det hele startede i søndags på sofaen med min iPad, mens jeg havde tilkaldevagt....jeg blev bare aldrig kaldt på arbejde... :-/

De skønne sko fik følgeskab af disse støvler, jeg havde savlet over i flere uger. 




De er fra Art* og købt på Brandos.dk...
Og jeg lyver ikke...de er FANTASTISKE at have på!! Total ergonomiske og mine tæer kan sprede sig i alle retninger uden at blive klemt:-)
....meget heldigt, når nu jeg ved en fejl også kom til at bestille dem på en engelsk hjemmeside i grå!!!!

Det var virkelig en fejl....noget med paypal som jeg ikke kunne finde ud af og så stoppede jeg og købte de brune hos brandos.dk i stedet.
Det var åbentbart bare for sent, jeg stoppede....så nu har jeg to par lækre lækre behagelige støvler - heldigvis i forskellig farve...og de grå var halv pris:-)

Godt der havde været investeringsstop hele oktober...så bundlinien var ikke nået...men det er den så nu;-)







mandag den 28. oktober 2013

En hyggelig stormvejrsmandag

Jeg elsker når vejret rigtig giver den gas...

 

Det er simpelthen så hyggeligt at krølle sig sammen på sofaen med en kop te og Ipad'en - puha jeg kan bruge mange timer på at surfe rundt i Blogland og Etsy og alle de andre skønne inspirerende steder på nettet



Og når tømreren så kommer hjem fra jobbis og spørger hvad jeg har lavet i løbet af dagen.... Tjaaeeøøhh... Men det er SÅ hyggeligt:-)

I dag rejste jeg mig dog fra sofaen og gjorde noget jeg har veeeentet længe på at få gjort.... I dag blev dagen hvor dette vidunder blev pakket ud og taget i brug 




Yes!!!!!
Det tog mig så kun fire måneder at få den taget i brug!!
Nu skal jeg bare lige lære dyret at kende, så jeg kan få kørt nogle kjoler og babytæpper igennem

Wup wuup :-) :-) 



mandag den 23. september 2013

Ahh... fridagsmandag:-)

Jeg har haft tilkaldevagt fredag-lørdag og søndag-mandag. Det forløb lige efter mit hoved... Var hjemme og blev ikke kaldt hele weekenden:-) 
Lige indtil søndag aften Kl 23.15!! ØV ØV ØV... Var lige faldet i søvn. Natarbejde er altså ufedt!

Nå men det betyder da at jeg kan ligge i sengen en mandag morgen Kl 10.00 med god samvittighed og søvn i øjnene og mascara ned ad kinderne:-)



Ikke kønt... Men meget dejligt :-)

torsdag den 12. september 2013

London baby

Så oprandt dagen endelig!! 
Den længe ventede tur til London med The Fab Four.

Flyselskabet havde rykket vores afgang en time, hvilket betød at Lisa og jeg skulle fra Odense banegård kl 00.53!!! 
My God det var ubarmhjertigt!!

Vi fejrede natten i DSB med medbragt trukket gris og Asti... Fuck yeah:-)



Der betød jo så også at vi havde tre timer at slå ihjel inden vi skulle boarde. 

Men solen stod op over Kastrup og vi fik lov til at boarde.


Længe leve slikautomater.... Og dermed sagt at min kernesunde livsstil er kommet på en hård prøve denne weekend:-/ 

Jeg prøver at holde mig fra gluten... Men ellers skal jeg bare nyde London og hvad dertil hører:-)




torsdag den 22. august 2013

Ræk ud efter stjernerne

Så kom der lidt nyt på væggen i det lille køkken.




Jeg faldt over disse skønne kort i Søstrene Grene til sølle 2,98kr /stk og har sat dem i 10-kroners rammer fra Tiger... Billigere og nemmere vægkunst findes vist ikke:-)



mandag den 19. august 2013

Hånd i hånd

Søndagen bød på dovneri og afslapning... 

Jeg var i byen lørdag med skønne Laura for at blive luftet lidt og nyde vores ugentlige refuel måltid. Denne uge bød jeg på tournedos hjemme på V24 og derefter stod den på kransekage, bananasplit og vin på Froggys... Og moderne dans og drinks på Heidis, Pianobar, Zapp og Heidis igen.... Dæleme en sjov aften:-)
Dejlige J havde spurgt om jeg ikke ville sove min brandert ud hos ham, og det sagde jeg da ikke nej til;-) Så jeg stavrede til Tarup Kl 03. Skønt:-) 
Han havde haft gæster og havde vist også en brandert, der skulle udsoves, så vi var et kønt dovent par søndag.

Men det lykkedes os da at få startet bilen henad eftermiddagen, hvor vi kørte til Langesø for at gå en tur...






Åh så dejligt:-)
Man kan da ikke andet end at blive varm indeni, når man går hånd i hånd i solskin 

lørdag den 17. august 2013

Se min kjole... :-)

Nogle gange har man bare lov til at være heldig:-)
Jeg fandt denne smukke smukke kjole i den lokale genner hjemme hos mine forældre.

Nu mangler jeg bare et bryllup eller lignende at tage til så jeg kan vise den frem:-)

Billedet er taget kl syv i morges... Deraf den dårlige billedkvalitet og smukke poser under mine trætte skelende øjne:-)

Men kjolen er smuk !!


torsdag den 15. august 2013

Sexy nails

Som hårdt arbejdende kvinde i det danske sundhedsvæsen er der altså ikke meget glam og glitter i hverdagen... Specielt ikke på operationsgangen hvor vi ikke en gang må have små ørestikkere i ørene:-/
Men nu står den på skøn skøn regnvejrsferie, så da jeg var hos "damen" og blive pelset forleden aften, fik hun også lige lov til at pimpe mine negle:-)
Jeg eeeeeelsker farven... Ikke rød ikke pink men bare lækker. Mærket er CND og jeg skal SÅ meget have købt den, når hun får den hjem til salg.


Billedet yder slet ikke farven retfærdighed... Den er mere mørk pink og sexet IRL

Jeg forstår da overhovedet ikke, hvorfor vi ikke må operere med sådan nogle lækre negle!?!

mandag den 12. august 2013

Detox...My new BFF

På min 30års fødselsdag startede jeg jo på et 12 ugers forløb med Ninka... "Detox dig Sommersmuk"... Jeg er nu netop gået ind i uge syv og det går fantastisk!!
Jeg har vist kun tabt et kilo eller to, men det var heller ikke min plan at tabe mig. Målet for mig er at få en sundere krop fri for unødigt mange giftstoffer og underlige kemikalier som ikke burde befinde sig i menneskekroppen. Det ultimative mål er at blive min smukke smukke teenagebumsehud og laskede cellulitelår kvit😀... Bumserne er der stadig og appelsinerne er heller ikke forduftet... Men min hud over hele kroppen er glattere og har mere glød! Jeg er kommet ud af min dvaske bobbel og har bare væsentlig mere energi dagen igennem!! Jeg sover som en sten og er meget gladere... Det er da sådan set ret godt!!
Og som bonus synes jeg ikke så negativt om min krop længere... Selvom der ikke er sket det store!! I LOVE IT😀 
Det er da det fedeste! Mange synes nok det er kosten i hele det her forløb, der fylder og er besværligt... Men jeg vil mene at i hvert fald 70% af mit resultat so far skyldes de daglige meditationer, mantra og yogaøvelser... 
Uanset... Jeg er glad... Og så er det helt helt ligemeget om nogen synes det er fjollet😀
Jeg har jo været vældig stille herinde siden jeg startede mit projekt... Det har været godt for mig at rense lidt ud i forstyrrende elementer... Jeg har faktisk stort set heller ikke set fjernsyn!?! Men jeg har taget billeder af mine måltider... Så værsgo... Billedspam

Mayonnaise, rigtig smør og fløde er mine nye dejlige dejlige venner!! Passer til alt😘